top of page

Her kan du læse lidt om hvordan jeg kom ind i denne hobby.

 
 

Min indgangsvinkel til denne hobby var min fascination af den danske historie. Har i en del år haft næsen i alle historiebøger jeg har kunnet opstøve, med fokus primært på den danske middelalder.

Jeg mindes stadig tilbage, da jeg som dreng måbende labbede Piet van Deurs tv programmer i mig med stor appetit. Hvem husker ikke hans berømte sætning: "Hvad er det?"

Piet valgte i 1997 at producere programserien "Spillet om magten" omhandlende den danske kongerække fra år 810 til 1412. Der blev jeg hooked på den danske middelalder og har siden udvidet interessen til at handle om livet i den danske middelalder.

Det har ført mig igennem hobbyer som håndværk, madlavning og ølbrygning i historisk lys. Der har jeg heldigvis haft en forstående familie (red. læs kone), som uden at blinke har fulgt med når jeg har klædt mig ud i middelaldertøj for at være sammen med andre ligesindede (middelalder reenactment). Har man først fået smag på sin forhistorie er man hooked.

​I maj 2012 sad jeg med en kammerat og snakkede autencitet i forhold til kostumer mv. Vi har begge studeret et hav af bøger og været på snart ethvert museum for at blive så autentiske så muligt, så formidlingen er i orden. Han nævnte at hans far gik med metaldetektor, og derefter fik jeg den ide, at jeg selv kunne grave fortiden frem med egne hænder.

Kim Jakobsen

 

Opdateret: 16.09.15

bottom of page